Siden sidst og opgradering

gf

Der er sket lidt siden sidst. Min belgisk inspireret quadrupel, er blevet hældt på ny fustage, sammen med kirsebær og egetræ der har trukket i lidt rom. En juleøl på de ca. 10,5% alc.
I sidste weekend, bryggede jeg en lidt anderledes juleøl, som faktisk ikke rigtig er en juleøl. En amerikansk IPA med masser af appelsinskal, den skal så tørhumles med en lille smule simcoe humle og de sidste gram appelsinskal der er tilbage, så bliver det hele brugt.

Når jeg brygger, skal jeg have gang i en masse forskellige ting, og ikke mindst have to gryder samt en køletaske til mæskning ind i køkkenet. Det fylder alt for meget i det lille hjem og køkkenet, derfor er jeg på udkig efter noget nyt udstyr, noget der ikke fylder så meget, der let kan pakkes væk. Der er er så mange forskellige ting på markedet, der er det komplette Brewster brygsystem, der er Brew 25 m.m. Men jeg må indrømme, at jeg har set mig lun på noget der hedder en Grainfather. Så en video på youtube, og må indrømme, at det var den der fangede mig, for det hele så så nemt og ligetil ud, da han stod der og bryggede på dette system. Hvis man er interesseret, så kan videoen ses her:
http://www.grainfather.co.uk/#!instructional-videos/coox

Hvad er Grainfather så? Det er simpelthen et alt i et brygsystem, til all grain brygningen. Der er udført i 304rustfri stål. Det har en magnetisk pumpe med et tilhørende filter. Der er et låg i tempereret glas, en maltpibe der sørger for en fuld udnyttelse af hele systemets størrelse, og så kan den holde op til 9 kg malt. Der er et top og et bundfilter, der er med til og holde malten på plads. Der er indbygget et elektrisk varmelegeme, dette legeme er på 2000 watt. Systemet har en styringsenhed, til kontrol af pumpen og varmen. Et recirkulationsrør med et isoleret håndtag, en kapacitet på 30 liter og så er der en modstrømskøler med til køling af ens urt. Prisen er så lidt i den dyre ende, billigst er den ved humlecentralen, der sælger den for 5975 kroner og maltbazaren tager 6495 kroner for den. Der er nu rigtig meget, der tiltaler mig ved dette s

 

Reklamer

Ny gær og planlagte bryg

Gær

Førhen når jeg bryggede øl, brugte jeg enten gær fra White labs, Fermentis eller Lallemand. Men nu har jeg besluttet mig for og prøve gær fra Wyeast. Så bestilte fire pakker hjem, London ale (1028) American ale (1056) og Denny’s favorite50 (1450.) Planen er, at der skal brygges en Old ale, en jule ale på en 5% alc og godt med appelsinskaller og så en IPA der bliver tørhumlet godt igennem.

 

Stout Saison

Er så småt ved og være kommet mig over min forkølelse, og ser så småt frem til det næste bryg.
Mens jeg var syg, fik jeg en idé til en øl, som jeg godt kunne tænke mig og prøve. Ved ikke om ideén opstod i febervildelse, men her er den. Vil prøve og lave en hybrid mellem stout og saison, så det bliver en stout saison.
Ved ikke om det er prøvet før, har prøvet og søge lidt om det, og det eneste jeg kunne finde var det her:
http://www.brewersfriend.com/homebrew/recipe/view/238320/saison-stout

Så det skal prøves. Gæren jeg bruger, bliver Lallemand belle saison. En gær jeg kender og har brugt nogle gange før med gode resultater, b.la. i en SmAsH saison. Den er kendt for og være en rigtig sulten gær og gære langt ned og give en tør og krydret øl, så for og give noget mere sødme til øllet, så vil jeg mæske den i den lidt højere ende, omkring de 70 grader. Der mæskes i 60 min.

Humleprofilen bliver en kombination af Simcoe og Amarillo, da jeg gerne vil have smagt af grapefrugt til øllet. Der bliver også tørhumlet med de samme humler.

Malt profilen bliver, pilsner malt, roasted barley, caramunich 1, flaked barley, chokolade malt og Brown malt.
Som jeg altid gør når jeg mæsker, bruges der mælkesyre til og justere min PH-værdi.

Stout saison. Prøvebryg 12 liter.
Est. OG: 1087
IBU: 76,2
EBC: 76,4
Est ABV: 8,6

5,50 kg Pilsner malt
0,20 kg Brown malt
0,45 kg Caramunich 1
0,20 kg Chocolate malt
0,20 kg Roasted barley
0,40 kg Flaked barley

30 gram Simcoe – 60 min
20 gram Amarillo – 30 min.

Gær; Lallemand belle saison

Tørhumle: 20 gram Simce og 20 gram Amarillo i 7 dage.

Så må vi se om den ender med og blive drikkelig, når den bliver brygget.

Oprydning og salg – Opdateret

biltemagryde hydrometer keg kegcleaner kugler kugleventil lillefilter PHstabiliser PHstrips tappehane urtilter ttt

Der har været gang i den sidste rengøring og oprydning. Fandt nogle ting, som jeg enten slet ikke får brugt, eller ikke får brugt længere. På billedet kan I se, hvilke ting det er det drejer sig om. Her under, vil man kunne læse om tingene er brugt eller om de er nye, samt den pris, jeg godt kunne tænke mig for tingene. Dermed er det ikke sagt, at jeg ikke er til og handle med… I må gerne byde, så længe, at det er et fornuftigt bud man kommer med. Tingene befinder sig i Aalborg, jeg kan enten kontaktes på mail: holgerogtine@gmail.com eller inde på http://www.haandbrygforum.dk under brugernavnet Holger.

25-liters gryde fra Biltema med hane. Den har fungeret rigtig godt for mig, men tiden er kommet til, at der skal opgraderes. Den kostede 379 kr. fra ny. Den har kun været brugt til spargevand. Forestiller mig en pris på 175 kr.
(SÅ BLEV GRYDEN OGSÅ SOLGT)

En pose blandet kugler. Brugte dem i starten, når jeg skulle tørhumle. De kom i en sok sammen med humlen, men nu har jeg opgraderet til et dejligt stort filter, der bare smides direkte ned i fustagen. De har været brugt et par gange. Forestiller mig en pris på 30 kroner.

Urtilter med sten. Fik den kun brugt en gang. Den sagde mig ikke rigtig noget. Pris 150 kroner. Ligger vist på en 225 fra ny,

En pose med en masse S-låse og hætte. 20 kr.  (SOLGT)

Et lille filter fra Maltbazaren. Kan ikke huske prisen, da jeg købte det. Har brugt det en gang. 20 kroner. (SOLGT)

En Cornelius fustage. 18,93 liter. Der mangler låg, dykstangen samt de to balllock-koblinger. Men mon ikke alligevel, der er en derude der kan bruge sådan en fætter? Pris 100 kr. (SOLGT)

En kegcleaner til Cornelius fustage. Den sættes til en boremaskine og så er festen ellers i gang. Den er pakket ud, men den er aldrig blevet brugt. Pris 150 kr.

En bøtte med 5,2 PH stabiliser. Købt ved Maltbazaren. Aldrig brugt. 50 kroner. (SOLGT)

En tappehane i et flot guld-look. Kom til og købe en forkert, og fik den aldrig byttet. Har to i sølv, så kommer aldrig til og bruge den. Pris 300 kr. (SOLGT)

PH-strips. 25 kroner. (SOLGT)

Kugleventil. 3/8 tommer. Pris 35.

Hydrometer. Pris 25. (SOLGT)

Lidt omstikning

fustage

Dagen bød på godt vejr, og da jeg skulle have mine øl stukket om, besluttede jeg mig for og stå udenfor.
To fustager der skulle bruges til omstikning, fik en god gang rengøring og så blev de afsluttet med star san.

 

spand spand1 spand2

Min hævert, som jeg faktisk ikke havde brugt længe, fik også en omgang rengøring og afslutning med star san. Så lavede jeg to spande, en med rent vand og en med star san. Når den ene øl var stukket om på ren fustage, blev hæverten skyllet igennem med rent vand, lidt star san og her stod den så i blød, indtil den skulle bruges.
Inden lågene blev taget af, sørgede jeg for, som jeg altid plejer, at de blev godt sprittet af og inden de kom på køl igen, fik de endnu en omgang sprit. Og ja, må indrømme, at jeg er glad for mit sprit. Bruger det til alt, bruger en 70% opløsning i en sprøjte flaske og har den altid ved hånden. Det er så dejlig nemt. Er heller ikke bange for og give tingene et skud sprit. Foruden sprit til desinfektion, bruger jeg star san samt iodophor.

Der blev også foretaget en mellem måling, og min frokost øl er allerede nede på 1016, så regner nu ikke med, at den kommer ret meget længere ned. Mit mål er 1010, men nu må vi se. Heldigvis varer det ikke så længe, før den er i glasset og kan drikkes…

Store rengøringsdag

20150806_102420 20150806_113032

I går var så oprydnings og rengøringsdag. Må indrømme, at jeg sagtens kunne finde mere ophidsende ting og bruge min tid på, men det skal jo til engang imellem. Mine fustager står ude året rundt, og syntes tiden var kommet til og give dem den store tur. De blev simpelthen skilt helt af, der blev skiftet pakninger hvor der trængte til det og ellers blev koblingerne lagt i blød i rengøringsmiddel. Lågene blev også lagt i blød. Dykstængerne fik også en tur. En af fustagerne, var der stadig øl i, og det havde jeg helt glemt. Dykstangen fra den fustage var helt beskidt, der var simpelthen et pænt lag ølsten. Den dykstang trængte til en lidt ekstra kærlig hånd, da det var meget svært og få af. Da jeg ikke havde noget lud, brugte jeg flydende afløbsrens i stedet, afløbsrens indeholder ligesom lud, kaliumhydroxid og natriumhydroxid. Dette kom i spanden sammen med 90 grader varmt vand, blot få minutter efter, kunne det fjernes så let som ingenting. Når man bruger så kradse midler, så er det vigtigt man tager sine forholdsregler og passer rigtig godt på sig selv.

Ved godt, at der er mange hjemmebryggere, der ikke vil bruge kemikalier til og gøre rent med, men det vil jeg. Det er vigtigt, at man bagefter skyller godt og grundigt med vand, for og være sikker på, at der ikke er noget tilbage.
Rengøring er for mig en vigtig faktor, og bruger gerne skrappe kemikalier hvis der er brug for det, for det er træls, når man bruger langtid på og brygge en øl, lave opskriften og bruge gode råvarer, at ens øl risikerer og blive sur, fordi ens rengøring ikke er ok. Har mange bryg bag mig, og har endnu ikke haft lavet sur øl eller andet inficeret øl. Har smagt en del hjemmebryg, hvor der var været noget galt, og ud fra det, kan man konkludere, at det på være den pågældende persons rengøring i brygprocessen den er galt med.

Derefter blev fustagerne samlet, og rengjort indvendigt. Dem der trængte til det, fik lidt ekstra rengøring, men det var kun den ene fustage, der fik lidt ekstra. Da de var rengjorte, fik de et lille skud Co2. Så når de skal bruges på brygdagen, behøver jeg kun give dem en lille rengøring samt afslutte med Star San. Det har jeg altid gjort og det virker.
Næste år, bliver de så skilt af igen, skiftet pakninger m.m. hvis der er nogen der trænger

 

Humlehave

.20150805_113347 IMG_20150805_113452

Sidste år, fik jeg fat i et par humlestiklinger. Tanken om at prøve og lave en humlehave, var noget som jeg havde gået og leget med i et stykketid. Tænkte det kunne være sjovt, og dyrke det i sin egen have og derefter putte det i øllet.

Men det gik ikke så godt sidste år, der kom ikke rigtig gang i dem. Så der kom ikke nogen humlehøst ud af det, og må indrømme, at jeg derefter ikke rigtig gik og tænkte på det. Så i April kunne jeg se, at der begyndte og ske noget, begge to var begyndt og vokse og det så faktisk rigtig godt ud. Så jeg gik ombord i haven, sørgede for hvis humlen skulle vokse sig større, at den havde noget og vokse op af. Græs og ukrudt omkring blev fjernet, så humlen stod helt alene. Men af en eller anden grund, var det som om, at den ene humle ikke ville mere. Den døde pludselig, mens den anden bare passede sig selv og voksede sig større og større.

Som man kan se på billederne, så har min Galena humle det rigtig godt. Den vokser som den skal, og jeg glæder mig til, at det engang bliver tid til og putte den i noget øl. Den anden humle, som ikke rigtig gider er en Nugget. Kan godt være den ender med og blive fjernet helt, og jeg i stedet planter en anden slags humle. Alt efter hvordan det hele kommer til og gå, kunne jeg godt tænke mig og have en 3-4 forskellige slags humler i haven.